DSV-formand på klapjagt efter sladrehanke - Thomas Plenborg lyder som Jørgen Ejbøl

Måske logikken er, at et angreb er det bedste forsvar. Formanden for Danmarks næststørste virksomhed tager omsider bladet fra munden. Offentligheden har ventet rigtig længe på, at CBS-professor Thomas Plenborg, som er en af landets fineste forskere inden for det at drive virksomhed, ville sige noget om roderiet i toppen af DSV. Det skete omsider torsdag på generalforsamlingen i logistikgiganten. Det er helt usædvanligt, at der i en børsnoteret virksomhed på den størrelse er bestyrelsesballade. Tre af Danmarks mest ansete erhvervsfolk, tidligere DFDS-topchef Niels Smedegaard, Danske Commodities-topchefen Helle Østergaard Kristensen og tidligere Google Danmark-topchef Malou Aamund, forlod på torsdagens generalforsamling DSVs bestyrelse; Helle Østergaard Kristensen tog angiveligt i protest mod Plenborg sit gode tøj og gik. Thomas Plenborg kunne naturligvis ikke vedblive med at være tavs som en østers om balladen i toppen af DSV. Det var et helt naturligt sted at bruge generalforsamlingen til at få svaret på pressens spørgsmål, så nu kan vi sikkert regne med, at Thomas Plenborg igen bliver umulig at træffe. Men derfor forsvinder de spørgsmål, som stadig presser sig på, ikke. I virkeligheden blev der lidt flere af dem efter torsdagens generalforsamling. Har intet lært af Ejbøl Det er virkelig, virkelig overraskende, at en trænet og professionel bestyrelsesformand som Thomas Plenborg åbenbart intet har lært af balladen i Jyllands-Postens Fond, hvor der også var rod i governance. og tilmed ulovligt rod. »Det her forløb har været helt på Månen. Det, som har været fremme, burde have været holdt inde i bestyrelseslokalet og ikke være endt i pressen,« lød det fra Thomas Plenborg torsdag i Berlingske. Han sagde videre: »Det her klæder hverken selskabet eller de kilder, som eventuelt har afsløret noget. Jeg synes bestemt ikke, at det her har været i nogens interesse, og jeg er virkelig ærgerlig over det.« I virkeligheden er det den vildeste anklage. Det er svært at se citaterne som andet end en kritik af Smedegaard, Østergaard og Aamund, som nu er fortid i bestyrelsen, for sladrehankeadfærd. Det er en udokumenteret påstand, som Plenborg burde holde sig for god til. Udtalelserne fra Plenborg kan let oversættes, nemlig til noget, alle kan forstå. Plenborgs citater er ikke andet end en genopførelse af Jørgen Ejbøls angreb på sladrehankene i Jyllands-Postens Fond. De afslørede ulovligheder og elendig governance i den fond, der er medejer af JP/Politikens Hus, og som Jørgen Ejbøl var formand for. Her er, hvad Ejbøl i august 2024 sagde til Mediawatch om tidligere forsvarschef Peter Bartram og den aarhusianske erhvervsmand Michael Holm: »Normalt er bestyrelsesarbejde fortroligt, men de to herrer ønskede det anderledes. Hvis du trækker deres indlæg ud af det her, og deres sladrehankearbejde, ville det her arbejde slet ikke foregå (Erhvervsstyrelsens involvering i sagen, red.). Taler mere kultiveret end Ejbøl Man skal naturligvis anerkende, at professor Plenborg taler lidt mere kultiveret end Ejbøl. Det er den eneste forskel. Den anden forskel er, at Ejbøl fik en sønderlemmende kritik af Erhvervsstyrelsen, hvor elendig governance i DSV kun udløser et skuldertræk fra generalforsamlingen. Det er ganske enkelt horribelt, at en af landets mest respekterede bestyrelsesformænd angriber nogen for at bringe problematiske forhold i toppen af DSV frem; det gælder problemerne med at overholde sunde principper for governance omkring Plenborg selv og hans åbenlyst problematiske udskiftning af den mangeårige topchef Jens Bjørn Andersen med Jens Lund. Hvor skal pæne mennesker gå hen, når dybt kritisable forhold ignoreres, og når Plenborg i formel børskommunikation ikke siger sandheden om, hvad der foregår i virksomheden? Det var Børsen, som i januar kunne afsløre, at et pressemeddelelse om udskiftninger i bestyrelsen i virkeligheden dækkede over en voldsom magtkamp. DSV skrev i sin officielle fondsbørsmeddelelse, at årsagen til bestyrelsesudskiftningen var et behov for »kandidater med international erfaring og kompetence«. Kernen i historien er en voldsom magtkamp, som Plenborg så benytter til nedsættende at kalde Niels Smedegaard, Helle Østergaard og Malou Aamund for letvægtere i bestyrelseslokalet med for ringe international erfaring. Det er i virkeligheden virkelig dårlig stil fra Plemborgs side. På generalforsamlingen erkendte Plenborg, at han gik til kanten for god selskabsledelse, da han valgte at blive siddende som formand. Men han understregede samtidig, at han kun gjorde det, fordi han mente, at det overordnet var det bedste for virksomheden. »Vi er fuldstændig klar over, at det rækker ud over, hvad der normalt anses som god selskabsledelse i virksomheder,« sagde Plenborg. Den udtalelse kommer fra en professor i god governance, som hidtil ikke har villet stille op og svare på spørgsmål om balladen. Hvordan kan nogen udråbes til være sladrehanke, når han selv erkender dybe problemer med governance? I øvrigt er det også lidt pinligt, at Thomas Plenborg er nødt til begrunde sit taburetklæberi med sin egen uundværlighed. Plenborg er ikke uundværlig, men har på machiavellisk maner vundet kampen om magten i DSV. Og derfor rejser Thomas Plenborgs synspunkt om, at han er helt nødvendig for DSV i forhold til at integrere danmarkshistoriens næststørste virksomhedsopkøb, nye spørgsmål. Topchefen vigtigere end bestyrelsesformanden Det første er naturligvis, hvorfor den nu afgående topchef Jens Bjørn Andersen ikke var mindst lige så nødvendig for DSV i forhold til at få opkøbet af tyske DB Schenker på plads? Opkøbet af DB Schenker var noget, som Jens Bjørn Andersen havde arbejdet på i årevis. Man skulle faktisk mene, at den operationelle topchef var en vigtigere person end bestyrelsesformanden. Åbenbart ikke. Det næste åbenlyse spørgsmål er, hvorfor Thomas Plenborg, som har siddet i bestyrelsen for DSV siden 2011 og været formand siden 2019, ikke har styr på sin egen afløser. Corporate governance reglerne-er helt klare om, at man ikke kan anses for uafhængig, når man har siddet 12 år i bestyrelsen. Og man er vel slet ikke uafhængig, når man har lavet et ejendomsselskab sammen med topchefen, Jens Lund; altså den topchef, som man tilmed overraskende satte ind i stedet for Jens Bjørn Andersen uden konsensus i bestyrelsen. Da det kom frem i offentligheden, at Plenborg og Lund havde lavet et ejendomsselskab sammen, blev det straks lukket ned med beklagelser og undskyldninger fra Plenborg. Man tvivler på, at det var blevet lukket ned uden nogle sladrehankes hjælp. Så spørgsmålet til Plenborg efter generalforsamlingen og hans bodsgang er, hvordan det kan være, at han som professor i virksomhedsledelse, governance og regnskab ikke sørgede for, at hans afløser som bestyrelsesformand var på plads til at overtage allerede i 2023? Eller i det mindste i det år havde en præcis idé om sin afløser? Nej, budskabet fra Thomas Plenborg er, at han er så vigtig, at han må blive som bestyrelsesformand. Det er naturligvis noget sludder – men det er på en måde også rigtigt, når Thomas Plenborg totalt har svigtet at leve op til governance og forberede sit eget generationsskifte. Man funderer i dag over, at det er Thomas Plenborg, som ude på CBS skal undervise fremtidens topchefer og bestyrelsesformænd. I dag skal de unge åbenbart mest lytte til, hvad Plenborg siger om undtagelserne fra god corporate governance. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/dsv-formand-paa-klapjagt-efter-sladrehanke-thomas-plenborg-lyder-som